Hvodan kombinerer du forskellige gardintyper i dit hjem?

Gardin guide

Tilbage til oversigten

Sådan kombinerer du forskellige gardintyper

Den rette sammensætning af gardiner kan gøre en markant forskel for stemningen og lysindfaldet i dit hjem. Men hvordan vælger man kombinationer? Og hvordan sikrer man, at gardinerne ikke kun ser flotte ud, men også opfylder deres funktion bedst muligt? I denne guide ser vi nærmere på de bedste måder at kombinere forskellige gardintyper i hjemmet, så du får mest muligt ud af dine vinduer – uanset rummets størrelse, lysforhold eller boligstil.

 

Funktionelt og flot?

Der er flere gode grunde til at bruge en kombination af forskellige gardiner i dit hjem. Én af de største fordele er fleksibilitet – med flere lag kan du tilpasse lysindfaldet efter behov. Du kan eksempelvis lade transparente gardiner blødgøre sollyset i dagtimerne, mens du om aftenen trækker mørklægningsgardiner for og skaber en hyggelig stemning.

En kombination af flere gardintyper giver dig ydermere mulighed for at skabe dybde og dimension i boligen. Du kan lege med forskellige teksturer og materialer for at skabe den helt rette atmosfære. Mulighederne er mange – vi giver gerne inspiration …

 

Til det store vinduesparti

Store vinduespartier kræver en særlig gardinløsning, der giver mulighed for effektiv lysstyring. Her fungerer en kombination af lamelgardiner og lange gardinlængder særdeles godt.

Lamelgardiner er ideelle til store vinduer, da de giver mulighed for præcis justering af lysindfaldet. De kan drejes, så du får den perfekte balance mellem lys og privatliv – og de kan trækkes helt til siden for at åbne rummet op. For at blødgøre det moderne udtryk, som lamelgardiner ofte giver, kan du tilføje lange gardiner i et let stof.

 

Gardiner til soveværelset

Soveværelset er et af de vigtigste rum, når det kommer til gardiner. Gardinerne skal nemlig både bidrage til en afslappende atmosfære og sikre optimal mørklægning for en god nattesøvn.

En populær løsning er at kombinere mørklægningsgardiner med plisségardiner. De lange mørklægningsgardiner er elegante og blokerer for uønsket lys udefra – hvilket er særligt vigtigt i sommerhalvåret, hvor de lyse aftener og tidlige morgener ellers kan forstyrre søvnen. Plisségardiner er et perfekt supplement til de lidt tungere mørklægningsgardiner, da de kan justeres efter behov, så du får naturligt lysindfald i løbet af dagen, men stadig bevarer privatlivets fred.

 

Valg af gardiner til køkkenet

Køkkenet stiller særlige krav til gardinerne, da rummet ofte er udsat for damp, fedt og høje temperaturer. En kombination af persienner eller plisse og lette gardiner kan være en optimal løsning.

Persienner giver dig fuld kontrol over lysindfaldet. De er samtidig nemme at holde rene, da de blot kan tørres af med en fugtig klud. De fungerer især godt i køkkener med store vinduer, hvor du ønsker at kunne skærme for sollys uden at blokere det helt. Lette gardiner kan supplere persiennerne og tilføre en blødere og mere hyggelig stemning til køkkenet.

 

Professionel hjælp til kombination af gardintyper

At kombinere forskellige gardintyper kræver en god forståelse for både funktion og æstetik. Med de rette gardiner kan du skabe en løsning, der giver dig maksimal fleksibilitet, optimal lysstyring og en smuk sammenhæng i dit hjem.

Hos Miga Gardiner har vi stor erfaring med at sammensætte gardiner, der både fungerer i praksis og passer til din boligstil. Kontakt os i dag for rådgivning i forbindelse hermed. Vi kører gerne forbi dit hjem på Sjælland med vores gardinbus!

Seneste indlæg