Enkeltvævet eller dobbeltvævet stof
Når det kommer til plisségardiner og duetter, skelner man mellem plissé og duetter. Duetter og plisségardiner findes i samme modeller, hvor plissé er enkeltvævet, er duetter dobbeltvævet stof, og duetter kaldes derfor også for dobbelt-plissé. Når man vælger et klassisk, enkeltvævet plisségardin, vil man få bittesmå huller i gardinet, hvorimod der med dobbelt-plissé ikke er nogen huller. Det er derfor værd at overveje, hvilke af de to løsninger der giver bedst mening i dit hjem.
Duetter er fx et godt valg til kontoret, fordi stoffet har en god tæthed. Plissé med en perlemorsbelægning bagpå, sikrer, at dit gardin kan kaste varmen væk, og at solen ikke trækker igennem og forstyrrer din skærm.
Simpel rengøring af plisségardiner
Plisségardiner er ganske lette at gøre rent med den bløde børste fra støvsugeren og kan også vaskes af efter producentens anvisninger. Hvis du derimod har et mørklægningsplisségardin eller en duette, anbefaler vi ikke, at du vasker dem. Hvis du alligevel er en smule bekymret for eller simpelthen ikke kan finde tid til at afmontere og genmontere systemet, kan du benytte dig af vores rengøringsservice. Denne service inkluderer alt fra afmontering til vask og genmontering.
Elektrisk plisségardin – fleksibilitet i hverdagen!
Elektriske plisségardiner giver dig en elegant og praktisk løsning til din bolig, hvor du kan styre lysindfald og privatliv med ét enkelt tryk! De fungerer ved hjælp af en batteridrevet motor, så du slipper for synlige ledninger og besværligt el-arbejde. Motoren sørger for en jævn og lydsvag betjening, hvorfor det er en ideel løsning til dagligstuen, soveværelset og kontoret.
Fordelen ved elektriske plisségardiner er ikke kun deres stilrene udseende, men også den bekvemmelighed, de tilfører hverdagen. Du kan styre dine gardiner med en fjernbetjening, en vægkontakt eller integrere dem i dit smart home-system, så de automatisk justerer sig efter tidspunktet på dagen eller lysniveauet i rummet. Dette er særligt nyttigt, hvis du har store vinduespartier, hvor manuel betjening kan være besværlig.
Plisségardin med pumpefunktion – nem betjening uden besvær
Plisségardiner med pumpefunktion, også kendt som Smartcord®, er en innovativ løsning, der kombinerer det klassiske plisségardin med en mere brugervenlig betjening. Med denne funktion kan du nemt justere gardinet ved hjælp af et smidigt snoretræk, der automatisk tilpasser sig gardinets placering. Det sikrer en let og præcis justering af gardinet, så du nemt kan kontrollere lysindfald og privatliv efter behov. Uanset om gardinet er trukket helt op eller halvt nede, forbliver snoren i en passende længde.
Plisségardiner med pumpefunktion passer perfekt til både små og store vinduer og er en ideel løsning for dem, der ønsker en praktisk og stilfuld gardinløsning uden at gå på kompromis med funktionaliteten. De kan bruges i alle rum, men er særligt nyttige i stuer og soveværelser, hvor fleksibilitet og brugervenlighed er vigtige faktorer.
Kontakt os i dag og hør mere om vores plisségardiner
Hos Miga Gardiner i Køge forhandler vi en række forskellige plisségardiner/duetter, der gør det let for dig at finde dit rette match i vores sortiment. Hvis du kunne tænke dig at se, hvilke andre gardinløsninger der ville tage sig godt ud til dig, kan du også booke en aftale med vores gardinbus. Her kommer vi ud til dig og taler med dig om forskellige gardinløsninger. Vi står altid klar til at give et godt tilbud til kunder i Køge, København og resten af Sjælland.
Har du spørgsmål?
Vi står altid klar til at rådgive vores kunder og give dem et tilbud, der er specifikt tilpasset de nødvendige behov. Dette gælder både i forhold til pris, materialer og tid. Vi sidder klar til at hjælpe jer på vej til den helt rette løsning. Vi ser frem til at høre fra dig!
"*" indikerer påkrævede felter